Denne side er under opbygning se billeder samt videoer på vores Facebook Gruppe
Strandrosens Zine
Født 10. marts 2016
DK04074/2016
Strandrosens Zine DK04074/2016
Vores 1. Avlstæve
Zine er vores første og indtil videre den eneste avlstæve vi har i vores opdræt. Hun er købt hos kennel Strandrosens ved Nr. Alslev på Falster. Vi har fulgt Zine fra før hun blev født. Vi kontaktede Anette og blev skrevet op, til en tævehvalp kort tid efter parringen imellem hendes mor My Monja's Sweet babygirl og hendes far My Bonnie Plocka Poäng. Det var en laaaang ventetid, men det hele vær. Det har været så fedt at følge hende fra fødsel og indtil den dag vi skulle have hende hjem. Der er ingen tvivl om at, Anette havde valgt den helt rigtige tæve til os. Vi var forelsket fra starten af i hende, men vi viste ikke før hun blev syv uger hvilken af tævehvalpene vi fik.
Den dag vi kom og stod og bankede på ved hoveddøren hos Kennel Strandrosen, så vi Zine og de andre hvalpe på afstand løbe i haven. Hvalpene opdagede os hurtigt og stillede sig op ved hegnet og kikkede lidt på os. Vi kunne også se Zine stå der, men næste øjeblik var hun væk. Et par sekunder efter, åbnede Anette døren og det der skete efterfølgende, var det mest rørende og skæbnes-agtige øjeblik, vi har prøvet til dato.... - For der kom Zine, susende i fuld fart på sine små ben og ørene baskende op og ned, lige imod os og lige i vores arme, som den eneste af alle hvalpene. Vi var så solgt, det var som om hun forstod, at vi var hendes nye familie.
Zine har et helt fantastisk roligt sind og er meget meget kælen, sammenlignet med Nanna og de andre gårdhunde vi har haft igennem tiden. Selvfølgelig vil hun også gerne lege, grave, snuse og gå ture osv. Hun har været utrolig nem at træne og har ikke haft de mindste problemer med at lære de samme tricks, som vores anden hund Nanna kan. Her kan nævnes, sit, dæk, på plads (i kurven), give pote, danse og rulle rundt. Hun går rigtig pænt i snor, og er altid et pragt ekslemplar, at have med til udstilling. Hun står og går altid så lydigt.
Vi fik Zine imens min far var alvorligt syg. Han døde 22. Juli 2016, et par måneder efter vi havde fået Zine hjem. Hun var en stor hjælp og trøst i sorgen over, at have mistet min far i en alder af kun 65 år. Jeg tror ikke, jeg havde klaret sorgen uden hende. Hun gav mig så meget trøst og glædelige øjeblikke i en meget svær tid. Derfor vil hun altid have en helt speciel plads i mit hjerte.
>mette